ZigaForm version 5.0.5

Advokater skjuler priser ved store konkurser

Søg

Der er ingen konkurrence mellem advokater på pris og kvalitet, når der udpeges kuratorer i konkursboer. Det fremgår af ikke-offentliggjort dokument fra Konkurrencestyrelsen.

Af Lars Abild

Finansiel Stabilitet, statens oprydder efter ulykker i den finansielle sektor, har betalt advokatregninger for mere end 800 mio. Men den offentlige virksomhed har et afgørende problem. Den har ingen indsigt i, hvad man har betalt kurator (advokaten) i mindst en konkurssag til mere end 100 mio. kr. Det oplyser den offentlige virksomhed selv. I det hele taget har Finansiel Stabilitet svært ved at gennemskue tidsforbruget og dermed det salær, kurator opkræver.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ved at færdiggøre en rapport om konkurrence i advokatbranchen. Indblik.net er kommet i besiddelse af udkastet på knap 300 sider fra den ellers fortrolige rapport.

Konkurser og indtægter fra dem er et af de emner, der behandles. Indblik.net har tidligere skrevet fra rapporten, at: ”Specielt for de større advokatfirmaer er konkurs et område, der fylder meget. For tre ud af fem af de advokatfirmaer, der omsatte for over 600 mio. kr. årligt, var konkurs således ét af deres specialer, som genererede størst omsætning.”

Det fremgår også:

”Finansrådet (nu Finans Danmark) har i 2016 eksempelvis givet udtryk for, at bankerne oplever, at det kan være svært at vurdere kuratorers salær og – særligt i forbindelse med store og komplicerede konkursboer, hvor det endelige boregnskab først foreligger adskillige år efter, at konkursdekretet er afsagt. Et andet eksempel er Finansiel Stabilitet, som har tilkendegivet, at det har været vanskeligt at gennemskue tidsanvendelse og salær forbundet med Amagerbankens konkursbo.”

Det største danske advokatkontor
I Amagerbank-sagen er kurator advokatfirmaet Poul Schmith ved partner Boris Frederiksen og medkurator er Jørgen Holst fra advokatfirmaet Holst. Advokatfirmaet Poul Schmith har oplyst til Finansministeriet, at man i 2018 havde en omsætning, der ”ikke oversteg 750 mio. kr.”. Med andre ord er advokatfirmaet efter alt at dømme en af de tre store, der omtales i rapporten.

I rapporten forklarer Konkurrencestyrelsen, hvad der kan være problemet. Dybest set kreditorernes manglede kendskab til og indsigt i, hvad det løbende vil koste, når advokater skal rydde op og sikre flest mulige penge til kreditorerne:

”I konkurssager er det kreditorerne – dem der har penge til gode – der er kunden, som betaler regningen fra kurator, idet kurators salær fratrækkes boets aktiver.” Og videre: ”Konkursloven sætter rammerne for, hvornår og hvordan kurator skal informere kreditorerne om, hvad prisen for kuratorydelserne er.”

”Modellen er, at senest fire måneder efter, at konkursdekretet er afsagt, skal kurator oplyse, hvilke opgaver der er varetaget, hvor lang tid, der er anvendt på de enkelte opgaver, og hvornår de er udført. Efterfølgende skal kurator give den samme status mindst hvert halve år,” forklarer styrelsen.

Det afgørende problem er, at ”Kurators samlede salær – og typisk også timepriserne – for at afvikle konkursboet er således i dag ikke kendt på det tidspunkt, hvor kurator udnævnes.” Ligeledes, at Danmark ikke har, som det kaldes ”en vejledende takst for salær og vederlag til kuratorer.”

Det er skifteretten, der afgør, om advokatens timepris er fair. Og Konkurrencestyrelsen konkluderer, at kreditorerne ufrivilligt har bind for øjnene: ”Det er vanskeligt for kreditorerne at gennemskue det angivne salær. Da kurators salær betales af konkursboet, fragår dette beløb det krav/det beløb, som boets kreditorer får udbetalt fra boet”, og det har en barsk konsekvens: ”Denne konstruktion betyder, at prisen bliver ’skjult’ for kunden.”

Konkurrencestyrelsen er sat i verden for at sikre, at der er fair konkurrence i erhvervslivet og, at lovene for at sikre konkurrencen bliver overholdt.

I rapportudkastet til ”Konkurrencemæssige konsekvenser af regler og rammer”, er resultatet, når det kommer til advokaters arbejde med konkurser:  Konkurrence om prisen er tæt på nul procent.

”De nuværende regler og rammer for kuratorers salærer er med til at begrænse konkurrencen mellem kuratorer og gøre det sværere for kunderne at navigere i konkurssager for kuratorernes salærer. Processen omkring valg af kurator indebærer, at der ikke er nogen reel konkurrence på pris og kvalitet, og at kunden, som betaler for ydelsen, ikke har mulighed for at påvirke processen.”

Den store konkurs i Amagerbanken
Om konkursarbejdet i Amagerbanken, der på dansk grund er en stor konkurs, skrev Berlingske i november 2018 om et slagsmål mellem den. adm. direktør i Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, og kurator Boris Frederiksen.

Regningen for det årelange oprydningsarbejde efter den skelsættende konkurs, – hvor rigmanden Karsten Ree af flere omgange købte aktier i banken for et større trecifret millionbeløb for at banken ikke skulle drukne – var løbet op i knap 100 mio. kr.

”Finansiel Stabilitet har ikke nærmere indsigt i eller kan vurdere omfanget af den konkrete tidsanvendelse på de enkelte opgaver, der indgår i det samlede til dato betydelige salær,” sagde oprydningsselskabets adm. direktør, til Berlingske.

Altså netop den problemstilling, Konkurrencestyrelsen peger på.

Ifølge direktøren skulle det have konsekvenser: ”Vi undlader ikke at gøre opmærksom på, at der er tale om betydelige omkostninger. Man skal ikke tage os til indtægt for, at honoraret er helt fint. Vi vil ikke blåstemple det,” sagde han videre i avisen.

Boet efter Amagerbanken, der gik konkurs i foråret 2011, er endnu ikke gjort op, så kuratorerne har udsigt til flere indtægter.

Indblik.net har spurgt Finansiel Stabilitet, om Henrik Bjerre-Nielsen efterfølgende har blåstemplet de knap 100 mio. kr., og om Finansiel Stabilitet i de seneste to år har kritiseret nye salærregninger fra Boris Frederiksen vedrørende Amagerbanken.

Finansiel Stabilitet skriver i en mail: ”at konkursboet, som du refererer til, ikke er afsluttet endnu, og at FS har i øvrigt ikke har flere kommentarer, end de, der allerede er fremkommet i den vedhæftede artikel.”

Regning betalt – 821 millioner kroner
I 2019-regnskabet fra den offentlige virksomhed står:

”Derudover har Finansiel Stabilitet været part i en række retssager og tvister, som dels er overtaget fra de nødlidende institutter og dels de ansvarssager som Finansiel Stabilitet har ført mod de tidligere ledelser i 9 af de overtagne institutter. Udgifterne til førelse af ansvarssagerne har samlet i koncernen udgjort 821 mio. kr. og Finansiel Stabilitet har fået tilkendt erstatning på ca. 788 mio. kr. inklusive procesrente.”

Be the first to comment

Leave a comment

Your email address will not be published.


*