ZigaForm version 5.0.5

Advokatsamfundets Generalsekretær: Advokatbranchen er ikke en monopolbranche

Søg

Tidligere bragt i Indblik.net

Rapportudkast om advokater, som Indblik.net var først til at omtale, sætter sindene i kog. Der er masser af konkurrence, siger Advokatsamfundet. Konkurrencestyrelsen er uenig.   

Af Lars Abild

For første gang blander Advokatsamfundet sig i debatten om den kommende deregulering eller ændring af de regler, der er i branchen.

Det sker på baggrund af den voldsomme mediedækning af et udkast til en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er på vej, men som endnu ikke er godkendt af Konkurrencerådet. Udkastet indeholder skarpe analyser af, hvor konkurrence advokater imellem er ganske svag.

Indblik.net kom i besiddelse af udkastet og begyndte at skrive om det 20. oktober. Siden er der kommet fart på hos Jyllands-Posten, Berlingske og specialmediet AdvokatWatch.

Planen var, at udkastet til ’Konkurrencen i advokatbranchen’ skulle holdes inden døre, til rådet var klar til at trykke på send. Men der var ikke styr på forløbet. Det bekymrer også styrelsen, der fredag så sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at styrelsen selv er i tvivl om, hvorvidt den endelige rapport udkommer i år.

Stort set kun advokater forstår advokater
Til det juridiske medie K-News, der tilsyneladende ikke er i besiddelse af udkastet, siger Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton:

Advokatsamfundets generalsekretær – Andrew Hjuler Crichton

”Når man kigger på advokatbranchen, eksisterer der en bred misforståelse om, at det er en monopolbranche. Og derfor tror jeg det er rigtig vigtigt, at man tager sig den rigtige tid til at sætte sig ind i nuancerne i diskussionen. Markedet for de juridiske ydelser har på den ene side et samlet marked i Danmark på ca. 42 mia., og kun 14 mia. af det bliver dækket af personer, der må benytte sig af titlen advokat. Men alle kan jo byde på de her opgaver. Der er et meget lille afgrænset område, som er møderetsmonopolet, og her er det kun advokater, der må byde ind, men det udgør kun 5-10 pct. af den samlede omsætning for advokater. Ellers er alt andet arbejde, som advokaten laver, jo konkurrenceudsat.”

For Andrew Hjuler Crichton er 14 mia. kr. altså et kun-beløb, og omtalen i pressen fører ifølge ham til stor forvirring. Han ønsker ikke at kommentere på udkastet, men gerne på, hvad pressen har skrevet om den vage konkurrence i hans branche ud fra netop udkastet til rapporten.

Han ser det som et: ”… problem for det fremtidige arbejde med rapporten, at der kommer de her ufærdige kommentarer ud på noget, der jo hverken er færdigt eller besluttet endnu.”

Et lukrativt marked
Et af de områder, der bliver indgående behandlet i udkastet, er konkurser og kuratorer. Andrew Hjuler Crichton siger til K-News: ”Til sidst er der diskussionen om kuratorer. Området for insolvens og rekonstruktion er et utroligt lukrativt marked for mange af landets store advokathuse …”

Lukrativt er formentlig, at det er økonomisk indbringende, men altså ikke en monopolbranche. Så vidt går man heller ikke i afsnittet i udkastet om konkurser. Men Konkurrencestyrelsen ser ganske store problemer med konkurrencen.

I udkastet står: ”For sager om konkurs og dødsboer påviser analysen en række mekanismer for fx valg af advokat og for prissætning, som er med til at begrænse konkurrencen” og videre: ”For det første er områderne enten som følge af lovgivningen eller af praksis – forbeholdt advokater. Andre kvalificerede aktører udelukkes derfor fra at løse opgaverne.”

Tre retter mad på kuratorbordet hver dag i ti år
Og det fremgår, at der er tale om en lukket advokatklub, som domstole er primus motor i at sikre. Det handler simpelthen om at få plads i et såkaldt kuratorpanel i Sø- og Handelsretten i København eller i andre skifteretter rundt i landet. Så er man med staten i ryggen sikret fast føde på bordet, som ingen andre kan røre ved, i årevis: ”… den automatiske tildeling af opgaver i fx Sø- og Handelsretten, flere skifteretter samt Gældsstyrelsen, at der ikke er incitament til at konkurrere om sagerne. Er man først inde i fx Sø- og Handelsrettens panel, har man et jævnt opgaveflow de næste 10 år.”

Det er atter den manglende konkurrence, som springer styrelsen i øjnene. Det er samme advokater, der sidder rundt om kuratorboet, hvorfor styrelsen anbefaler, at der skal ske radikale ændringer – se tekst nedenfor.

Og feltet af dem, der kan blive kurator, snævres ind, da man i praksis skal have en advokatbestalling for at blive optaget i et kuratorpanel. Snoren strammes yderligere, da man i Sø- og Handelsrettens panel – medlemmer af Kuratorforeningen – skal være såkaldt insolvensadvokat.

Konkursbehandlinger i den store skala
At styrelsen har sat fokus på Sø- og Handelsretten, er angiveligt, fordi den er landets største, når det kommer til konkurser. 40 pct. af det samlede antal konkurser finder sted i Storkøbenhavn, og så er næste adresse Amaliegade 35, 2., 1256 København K.

De resterende 60 pct. af konkurserne bliver behandlet ved 20 skifteretter rundt i landet.

Styrelsen skriver, at syv pct. af omsætningen i advokatbranchen stammede i 2018 fra bistand til konkursboer, hvilket svarer til cirka 1 mia. kr., og at det er de helt store advokatfirmaers livret:

”Specielt for de større advokatfirmaer er konkurs et område, der fylder meget. For tre ud af fem af de advokatfirmaer, der omsatte for over 600 mio. kr. årligt, var konkurs således ét af de tre specialer, som genererede størst omsætning.”

I perioden 2014-2018 var der gennemsnitligt 5.658 konkurser om året. Og: ”I 2012 fik de faste kuratorer ved Sø- og Handelsretten tildelt 1.750 konkursboer svarende til ca. 80 pct. af alle boer, som retten behandlede. I perioden 2. juni 2015-2. juni 2016 fik de faste kuratorer 89 pct. af sagerne i Sø- og Handelsretten.”

Groft sagt er det vel noget af de tætteste, man kan komme på et offentligt skabt monopol til glæde for de få. Styrelsen skriver da også: ”De forhold, som begrænser konkurrencen kan bl.a. både tilskrives reguleringen samt praksis hos de ansvarlige myndigheder.”

Intel lovkrav om kuratorpaneler
Det bliver i udkastet syrligt nævnt, at konkursloven ikke foreskriver, at man skal have sådanne kuratorpaneler. Og der bliver fokuseret på den information, kreditorerne får, når det passer kurator, som har god tidsfrist.

”Senest fire måneder efter at konkursdekretet er afsagt, skal kurator oplyse, hvilke opgaver der er varetaget, hvor lang tid der er anvendt på de enkelte opgaver, og hvornår de er udført.” Og så kan kreditorerne ellers vente på at se, om kurator kan få nogle af deres krav konverteret til penge. Næste ”Redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 4.” kommer senest seks måneder senere.

Anbefalinger fra Konkurrencestyrelsen på konkursområdet:

– Det anbefales, at de faste kuratorer og kuratorpaneler, som i dag findes ved fx skifteretter, Sø- og Handelsretten og Gældsstyrelsen, udpeges på baggrund af konkurrence mellem ansøgerne og med en hyppigere frekvens end i dag. Det skal afklares, om udvælgelsen af kuratorer skal ske centralt fx i regi af Domstolsstyrelsen – eller i de enkelte retskredse.

– Evalueringskriterierne for udpegningen skal dels afspejle kvalitet og performance (fx erfaring, udbytte fra boer og sagsbehandlingstid), dels pris eller priselementer på opgaverne. Det skal afklares, om virksomheder (frem for personer) kan udpeges til panelerne, således at det er virksomhederne, der afgør, hvem der i virksomheden står for sagerne.

– Det anbefales, at praksis for tildeling af de enkelte konkursboer ændres, således at landets skifteretter og Sø- og Handelsretten fremadrettet tildeler konkursboer til kuratorer efter transparente kriterier og tildelingsprocedurer. Det kan ske ved at ændre konkursloven, hvor det i dag ikke er angivet, hvordan skifteretten skal udpege kuratorer.

Be the first to comment

Leave a comment

Your email address will not be published.


*