Udgifter til Kammeradvokaten bliver fortsat større, og nu anbefaler Konkurrencestyrelsen mere konkurrence. Måske skal kontrakten i udbud, måske skal selve ordningen væk.

Samtidig med, at regninger på fortsat store millionbeløb fra Kammeradvokaten i en lind strøm lander i statens e-boks, anbefaler Konkurrencestyrelsen i et udkast til en ny rapport, at flere advokatfirmaer skal kunne kalde sig Kammeradvokater – eller titlen skal dø.
Formålet er at øge konkurrencen blandt advokater, når der leveres arbejde til staten. Et de facto monopol skal brydes. Med andre ord: Konkurrencestyrelsen mener, at konkurrencen rundt om Kammeradvokaten er for slap. Dele af staten er, som situationen er i dag, en sløv indkøber.
Indblik.net har fået aktindsigt i, hvad staten har betalt af regninger til Kammeradvokaten i de første af årets seks måneder, og beløbet er allerede tæt på de 300 mio. kr. – uagtet en formentlig lavere aktivitet grundet covid-19 i år.
Hvis ikke der trædes på bremsen i forhold til indkøb hos Kammeradvokaten, mens samfundet gradvist lukkes mere op med mere aktivitet til følge, er der al mulig grund til at formode, at den hidtidige rekord i 2019 på 531 mio. kr. vil blive slået.
Altså kan 2020 blive statens største indkøb i Danmarks historie hos Kammeradvokaten,  Advokatfirmaet Poul Schmith, landets største med 636 ansatte i juli, fremgår det af CVR-registreret. Det hører med, at der i marts var 695 ansatte – den efterfølgende reduktion kan skyldes covid-19.
De nærmest evige massive problemer med IT-systemer i Skatteministeriet er et rigtigt godt område, når man er Kammeradvokat. At betale for seks måneders arbejde: 117 mio. kr. Tilsammen har de øvrige ministerier betalt 178 mio. kr.

Et røntgenbillede advokatbranchen
Konkurrencestyrelsen er ved at færdiggøre en rapport om: ”Konkurrence i advokatbranchen”. Altså den samlede branche.
Indblik.net er kommet i besiddelse af udkastet på knap 300 sider fra august, hvor det fremgår:
”Denne rapport analyserer konkurrencen i advokatbranchen. Den indeholder en markedsbeskrivelse, en analyse af konkurrencen i og reguleringen af branchen samt analyser af hhv. privatkunder og erhvervskunders efterspørgsel og adfærd, konkurrencen om offentlige kunders køb af advokatbistand …”

Der bliver også specifikt fokuseret på de statslige indkøb hos Kammeradvokaten. Konkurrencestyrelsen efterlyser udbud af nogle af advokatopgaver, der i dag ligger fasttømret hos landets største advokatfirma.

Nu skal arbejdshandskerne frem
I afsnittet om: ”Anbefalinger til at styrke konkurrence om offentlige kunders – især statens – køb af advokatbistand”, står:
”3.1 Øget konkurrence om statens køb af juridisk bistand. Det anbefales, at det undersøges, hvor stor en del af statens indkøb af juridisk bistand under Kammeradvokataftalen, der omhandler opgaver, der ifølge udbudsloven ikke er egnet til konkurrenceudsættelse, og dermed ikke er udbudspligtige. Ligeledes afgøres det dermed, hvor stor en del af opgaverne, der ifølge udbudsloven ville høre under light-regimet.”
Og dernæst den fremadrettede aktivitet:
”Herefter bør det overvejes, hvorvidt hele eller dele af opgaveporteføljen kan konkurrenceudsættes. De opgaver, der vurderes at høre under light-regimet, kan opdeles i meningsfulde delaftaler, fx efter fagligt område. Delaftalerne kan udbydes som rammekontrakter. Det skal sikres, at hensyn til at undgå interessekonflikter inddrages. De opgaver, der ifølge udbudsloven ikke er egnede til konkurrenceudsættelse – og dermed ikke udbudspligtige – kan samles i én aftale, som udgør en ny, mindre “Kammeradvokataftale” med udløbsdato. Den nye, mindre og tidsbegrænsede Kammeradvokataftale kan enten genforhandles med advokatfirmaet Poul Schmith, eller udbydes i konkurrence som en samlet kontrakt.”
Den korte forklaring er, at den normale udbudspligt for offentlige virksomheder er sat delvis ud af kraft, når det kommer til Kammeradvokatens ydelser.
Der er næppe tvivl om, at det vil gøre ondt på den store private advokatvirksomhed, når Konkurrencestyrelsen skriver, at ”Det kan også overvejes, om der med sådan en ny model kan være flere advokatfirmaer, der kan anvende Kammeradvokat-titlen, eller om en sådan titel er relevant, når der er flere leverandører.”