Amagers spøgelsestårn giver underskud på 115 millioner

Så begynder tallene at tikke ind for, hvad det koster at få ”Njals Tårn” på ret kurs, hvis det lykkes. En professor sagde i april, at betonen for hele fundamentet for det 86 meter høje tårn er ubrugelig.  

Bach Gruppen med storejer Finn Bach ved roret har aflagt 2020 regnskab for datterselskabet BG Beton, som i den grad er viklet ind i det skandaleramte og fortsat afpillede højhus på Amager.

Et tårn der fylder godt i landskabet på flade Amager. Men udseendet skæmmes af, at nok er det opført, men der mangler enhver form for indmad og for den sags skyld vinduer.

Regnskabstallene ser umiddelbart ikke så voldsomme ud. Bruttofortjenesten var 26,2 mio. kr. i 2020 og 32,3 i 2019. Personaleomkostninger var på henholdsvis 37, 2 og 32.4 mio. kr.

Voldsomme udgifter til driften

Så nok var der et underskud på 10 mio. kr. sidste år, når indtægter og den normalt største udgift til personale er opgjort. Men det er et helt andet sted, skoen trykker – ”Andre driftsomkostninger”. De er på 94,1 mio. kr., og det banker naturligvis underskuddet helt i bund, så det ender på minus 115 mio. kr.

En del af de 94,1 mio. kr. er en hensættelse, der også skal bruges af i år til at forsøge at udbedre højhuset, fremgår det af regnskabet: ”I årsrapporten er der hensat 91.1 mio. kr. – omkostninger relateret til betonsagen. Moderselskabet har afgivet tilsagn om likviditetsmæssig støtte på maksimalt dette beløb. Støtteerklæringen vedrører alene betonsagen og er maksimeret 91.1 mio. kr. På baggrund af de modtagne støtteerklæringer vurderer ledelsen, at der er tilstrækkelig likviditet til det kommende års drift.”

Spøgelsestårnet er et økonomisk hul for Bach Gruppen

I 2020 fik BG Beton et koncerntilskud på 53 mio. kr. og da der gode årsager, ikke kommer penge i kassen udefra, har moderselskabet måttet sende en check på yderligere 17 mio. kr. Der er også underskrevet økonomiske støtteerklæringer fra ejeren til i år. Hvis ikke, ville bankforbindelsen Nordea givet sikre sig så meget som muligt og angiveligt få benene på nakken.

Hvad der sker fremadrettet, er et godt spørgsmål. Bestyrelsesformand i BG Beton, Finn Bach, skriver, at den tidligere omtalte hensættelse ”..er indregnet efter bedste skøn på baggrund af foretagne undersøgelser og vurderinger fra ingeniør og advokat, samt eksternt tilbud på en del af udbedringen.”, men også hvilket givet er vigtigt: ”Beløbsstørrelsen er på nuværende tidspunkt usikkert.”

Fortiden er ikke fyldt med klapsalver og fuld fart frem.

Mafiatilstande og elendigt beton

I september 2020 sagde Jakob Næsager, at han ikke umiddelbart mindes nogen større byggeskandale i Danmarks historie. Han er gruppeformand for de Konservative på Københavns Rådhus, og som medlem af Teknik- og Miljøudvalget følger han sagen om et 23-etagers højhusbyggeri på Amager via orienteringer fra forvaltningen.

”Det er en byggesag, der nærmest overgår de mafiosotilstande, vi har hørt om i Italien, hvor broer er brast sammen. Her er der tale om en beboelsesejendom op i 23 etagers højde, hvor vi risikerer, at det braser sammen ned over dem, der måtte færdes i huset. Det er jo en skandale uden lige, sagde Jakob Næsager til Berlingske.”

Sådan bliver det på ingen måde trukket op i regnskabet. Nok er der, som der står: ”.. forfalsket betonrecepter og følgesedler i forbindelse med støbning af bundpladen til byggefelt G på “Bryggens Bastion”. Men det er kun helt i bunden af det afpillede tårn, den er gal: ”Det kan endvidere konkluderes, at den særlig grove svindel, der har betydning for betonens trykstyrke, kun er identificeret i relation til bundpladen til byggefelt G på “Bryggens Bastion”.

Den såkaldte trykstyrke, altså den er i betonen, og er med til, at de mange lejligheder i de 86 meter høje tårn i det hele taget har noget at stå på, blev testet i et program på TV2, som blev vist i april.

Operation X er et mareridt for Bach Gruppen

I omtalen af programmet står: ”Siden har sagen udviklet sig til en regulær skandale, efter prøver fra fundamentet har vist, at betonen har en alt for lav styrke til at bære husets 23 etager – og samtidig er i en for dårlig betonkvalitet til at kunne holde vand og salt ude. ”Jeg har ikke set noget så slemt før. Fundamentet kan overhovedet ikke bruges, siger Bjarne Christian Jensen, professor emeritus med speciale i betonkonstruktioner, SDU.””

Det er nemt at konkludere, at BG Betons vurdering af sine produkter ligger milevidt fra professorens.

Forude venter der angiveligt også en straffesag på lur med overfakturering af beton, som ikke er produceret.

larsabild@gmail.com