{"id":91222,"date":"2017-10-26T09:58:01","date_gmt":"2017-10-26T09:58:01","guid":{"rendered":"http:\/\/trafikwatch.dk\/?p=91222"},"modified":"2017-10-26T09:58:01","modified_gmt":"2017-10-26T09:58:01","slug":"91223","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/abild.dk\/?p=91222","title":{"rendered":"Danmark g\u00e5r enegang i fejlslagent milliardprojekt"},"content":{"rendered":"

En beretning fra Den Europ\u00e6iske Revisionsret viser, at Danmark valgte at g\u00e5 egne veje i forhold til andre lande i Europa, da det blev besluttet, hvilke nye signaler, der skulle installeres p\u00e5 jernbanen.\u00a0 N\u00f8jagtig samme proces, som da IC4 togene blev bestilt. Milliardbudgettet er overskredet, projektet er tre \u00e5r forsinket og nye problemer venter.<\/em><\/p>\n

Transportminister Ole Birk Olesen vil gerne, at Banedanmark ikke g\u00e5r enegang i det gigantiske IT-projekt med nye signaler p\u00e5 jernbanen<\/a>, hvor budgettet allerede er blevet overskredet med 4,4 mia. kr. Prisen er nu 20 mia. kr., og hvor endnu en milliardregning angiveligt er p\u00e5 vej lige rundt om hj\u00f8rnet.<\/p>\n

At transportministeren gerne ser, at Banedanmark helst ikke skal v\u00e6re s\u00e5kaldt \u201dfirst mover\u201d, fremg\u00e5r af Rigsrevisionens notat <\/a>om beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet fra maj 2017.<\/p>\n

Men, at Danmark netop er et af kun to lande i Europa, der har valgt specifik teknik, der har vist sig at v\u00e6re langt sv\u00e6rere at installere og f\u00e5 til at fungere, fremg\u00e5r af en s\u00e6rberetning\u00a0 <\/a>fra Den Europ\u00e6iske Revisionsret.<\/p>\n

Beretningen kortl\u00e6gger, hvordan forskellige lande i Europa har valgt at gribe udskiftningen af signaler ud, s\u00e5 det gerne skulle blive til et: \u201df\u00e6lles europ\u00e6isk jernbanetrafiksstyringssystem\u201d –\u00a0 kaldet ERTMS<\/a>. Sp\u00f8rgsm\u00e5let, der bliver stillet, er om systemet nogensinde bliver til virkelighed.<\/p>\n

Fatalt valg i 2006<\/strong><\/p>\n

I beretningen st\u00e5r: \u201dI Danmark blev der i 2006 foretaget en analyse af, hvordan man mest effektivt kunne investere i de statslige jernbaners signalsystem. Det blev konkluderet, at det nationale system var for\u00e6ldet og h\u00f8jst kunne holdes i drift frem til 2020. Derfor blev Danmark det f\u00f8rste land i EU, der besluttede at installere ERTMS p\u00e5 hele<\/em><\/strong> det statsejede jernbanenet uden at bevare et nationalt signalsystem.\u201d<\/p>\n

 <\/p>\n

Blandt jernbanefolk er det en kendt sag, at da det valg blev truffet, blev de eksisterende signaler ikke vedligeholdt tilstr\u00e6kkeligt ud fra devisen om, at et splinternyt velfungerede signalsystem var p\u00e5 trapperne.<\/p>\n

Den Europ\u00e6iske Revisionsret var p\u00e5 bes\u00f8g i seks medlemsstater: \u201dDanmark, Tyskland, Spanien, Italien, Nederlandene og Polen.\u201d I de lande er det besluttet, at de s\u00e5kaldte hovednetkorridorer skal v\u00e6re fuldt udbygget med ERTMS. Derved er det planen, at ikke mindst godstog uproblematisk kan krydse landegr\u00e6nser, hvor signalsystemerne i dag er meget forskellige.<\/p>\n

\u201dRinge\u201d udvikling i Europa<\/strong><\/p>\n

Men alts\u00e5 ikke som i Danmark, hvor det ikke kun er korridorer, men hele jernbanen, der skal have det nye system. Nederlandene satser ogs\u00e5 p\u00e5 en fuld udbygning.<\/p>\n

I beretningen st\u00e5r: \u201dDen nuv\u00e6rende ringe status for ERTMS-udbygningen kan hovedsagelig forklares med, at mange infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har v\u00e6ret tilbageholdende med at investere i ERTMS-udstyr, fordi det er omkostningskr\u00e6vende, og mange af dem ikke har en individuel business case.\u201d<\/p>\n

Banedanmark k\u00f8bte hele pakken til 16 mia. kr., hvilket blev betragtet som et slagtilbud. Prisen er nu 20 mia. Alle reserver er brugt op. Til sammenligning koster IC4-projektet syv mia.<\/p>\n

Danmarks enegang<\/strong><\/p>\n

I den tekniske afdeling har Danmark valgt at bruge en s\u00e5kaldt \u201dbaseline 3.0.\u201d Et Europakort i beretningen viser, at ingen andre lande har valgt den version, men p\u00e5 is\u00e6r teststr\u00e6kninger en lavere baseline der er specificeret og gennemtestet.<\/p>\n

Transportministeren valgte i juni, at hele projektet skulle kvalitetssikres<\/a>. Deloitte fik opgaven. En aktindsigt viser, at adskillige personer fra Finansministeriet ogs\u00e5 er med, s\u00e5 \u00f8konomien er hivet i fokus.<\/p>\n

Forsinkelse p\u00e5 forsinkelse <\/strong><\/p>\n

Rapporten skulle v\u00e6re p\u00e5 bordet nu. \u00d8konomisk Ugebrev har s\u00f8gt aktindsigt i selve rapporten eller et udkast af den. Banedanmark oplyser, at: \u201dDen endelige Deloitte rapport er blevet forsinket og forventes ikke at foreligge i en endelig udgave f\u00f8r tidligst ultimo oktober 2017. Det vides endnu ikke, hvorn\u00e5r Banedanmark eventuelt modtager et udkast ..\u201d.<\/p>\n

Flere branchefolk og politikere t\u00e6t p\u00e5 projektet forventer en overskridelse i samme st\u00f8rrelsesorden som sidst og yderligere en \u00e5relang forsinkelse. Det stemmer overens med en tidligere udmelding fra statsrevisorerne om risiko for yderligere forsinkelser og fordyrelse.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En beretning fra Den Europ\u00e6iske Revisionsret viser, at Danmark valgte at g\u00e5 egne veje i forhold til andre lande i Europa, da det blev besluttet, hvilke nye signaler, der skulle…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":92178,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"audio","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[103,56,78,92],"class_list":["post-91222","post","type-post","status-publish","format-audio","has-post-thumbnail","hentry","category-1","tag-103","tag-banedanmark","tag-oekonomi","tag-transportministeriet","post_format-post-format-audio"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/91222","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=91222"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/91222\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=91222"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=91222"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=91222"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}