{"id":92334,"date":"2019-08-07T11:50:03","date_gmt":"2019-08-07T11:50:03","guid":{"rendered":"https:\/\/abild.dk\/?p=92334"},"modified":"2019-08-07T11:50:03","modified_gmt":"2019-08-07T11:50:03","slug":"haard-kritik-af-daekningen-af-hvidvasksagen-maaske-skulle-bruun-hjejle-have-haft-cavlingen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/abild.dk\/?p=92334","title":{"rendered":"H\u00e5rd kri\u00adtik af d\u00e6k\u00adnin\u00adgen af hvid\u00adva\u00adsk\u00adsa\u00adgen: M\u00e5\u00adske skul\u00adle Bruun & Hjej\u00adle have haft Cav\u00adlin\u00adgen?"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
Tidligere bragt i B\u00f8rsen<\/a><\/div>\n
<\/div>\n
DEBAT – I 1972 hyrede Rolling Stone journalisten Timothy Crouse til at d\u00e6kke de amerikanske mediers d\u00e6kning af kampen om Det Hvide Hus mellem republikaneren Richard Nixon og demokraten George McGovern. Det blev senere til et klassisk v\u00e6rk om vilk\u00e5rene for den politiske journalistik i USA med den sigende titel The Boys on the Bus. Crouse skrev til daglig om rockmusik og var derfor ikke fedtet ind i den politiske journalistiks kultur med alle dens mere eller mindre bevidste normer og uskrevne regler.<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

Crouse s\u00e5 en v\u00e6sentlig historie, som ingen f\u00f8r havde fortalt. \u201cEfter nogle f\u00e5 dage med kampagnebussen kunne jeg se, at reporterne selv kunne blive en fremragende historie,\u201d noterede han. Crouses bog bidrog til udviklingen af en ny genre i amerikansk journalistik: kritisk unders\u00f8gelse af medieverdenen, en genre som er stort set ukendt i Danmark, og som betyder, at danske medier trods deres enorme magt sj\u00e6ldent bliver stillet til ansvar for deres journalistik. Hans bog beskrev de mekanismer, som g\u00f8r, at den ene eller anden historie f\u00e5r opm\u00e6rksomhed, mens andre ignoreres; hvordan alle l\u00f8ber efter den samme historie og i deres jagt er styret af samme syn p\u00e5 verden. De amerikanske journalister, der d\u00e6kkede valgkampen, rejste m\u00e5ned efter m\u00e5ned i de samme busser og fly, de spiste og drak sammen, de gamblede sammen, og de delte notater. Det skabte en f\u00e6lles referenceramme med en gruppef\u00f8lelse og ensretning, der hvis man ikke vidste bedre kunne f\u00e5 \u00e9n til at t\u00e6nke p\u00e5 meningstyranniet i en sekt.<\/p>\n

Flokjournalistik<\/strong><\/p>\n

\u201cFlokjournalistik\u201d (pack journalism), kaldte Crouse det. Han lagde m\u00e6rke til, at alle reportere havde travlt med at ford\u00f8mme flokjournalistikken, ogs\u00e5 dem, der var en del af flokken, for det var i strid med deres selvopfattelse som uafh\u00e6ngige og kritiske reportere. Ingen kunne f\u00e5 sig selv til at sige noget p\u00e6nt om den form for journalistik, men de praktiserede den alligevel dag ud og dag ind. For de havde familier, der skulle br\u00f8df\u00f8des, og ambitioner, der skulle tilfredsstilles, s\u00e5 de foretrak at holde sig til flokken og ikke at foresl\u00e5 redakt\u00f8rerne derhjemme vinkler p\u00e5 en historie, som adskilte sig fra nyhedsbureauernes og som kunne s\u00e5 tvivl om etablerede sandheder blandt kollegerne.<\/p>\n

Crouse var ogs\u00e5 vidne til, hvordan flokjournalisterne yndede at demonstrere deres magt over for letv\u00e6gtskandidater; politikere der ikke kunne manipulere reportere og redakt\u00f8rer, ikke kunne styre en professionel PR-maskine eller forhindre l\u00e6k fra deres stab eller fra andre kilder; politikere der s\u00e5ledes demonstrerede svaghed og s\u00e5rbarhed, og derfor mistede flokjournalisternes respekt. Flokken trak disse tabere gennem s\u00f8let som klassens klovn.<\/p>\n

Manglende kritik i hvidvasksagen<\/strong><\/p>\n

Danske mediers d\u00e6kning af hvidvasksagen mod Danske Bank og af Bill Browder, manden bag aff\u00e6ren, er et klassisk eksempel p\u00e5 flokjournalistik, hvor medierne er l\u00f8bet i samme retning, og hvor ingen har set med kritiske briller p\u00e5 Berlingskes d\u00e6kning af sagen og p\u00e5 Browder (med en enkelt undtagelse sent i forl\u00f8bet), selv om alle er enige om, at det er en sag med vidtg\u00e5ende konsekvenser for b\u00e5de Danske Bank og Danmark.<\/p>\n

Da Steen Thomsen, professor p\u00e5 CBS, i september 2018 i en kronik i B\u00f8rsen tog til genm\u00e6le mod det, han s\u00e5 som et skr\u00e6mmende eksempel p\u00e5 flokjournalistik i d\u00e6kningen af Danske Bank, fik han \u00f8rerne i maskinen. If\u00f8lge Thomsen var der tale om en af de mest ensidige d\u00e6kninger i dansk erhvervshistorie. \u201cDer er noget uhyggeligt og selvforst\u00e6rkende ved den slags mediesager, hvor kritikerne flokkes om at sl\u00e5 p\u00e5 dem, der ligger ned. De hidser hinanden op, indtil medieomtalen i sig selv bliver et selvbekr\u00e6ftende, socialt faktum,\u201d skrev han.<\/p>\n

Det skulle han ikke have gjort. Thomsens kritik af flokjournalistikken udl\u00f8ste en shitstorm drevet af Berlingskes kolleger i branchen. Thomsen havnede p\u00e5 forsiden af Magisterbladet portr\u00e6tteret som en edderkoppelignende mafiaboss med mist\u00e6nkelige forbindelser til landets st\u00f8rste virksomheder. I Dj\u00f8f-bladet erkendte professoren senere, at han ikke ville have skrevet sin kronik, hvis han havde kunnet forudsige reaktionerne. Han blandede sig derefter ikke mere i debatten.<\/p>\n

Danske Bank-forbindelser<\/strong><\/p>\n

Var shitstormen fortjent? Det er den slags sj\u00e6ldent, uanset hvor berettiget kritik kan v\u00e6re. Det var selvf\u00f8lgelig relevant at oplyse om professor Thomsens forbindelser til Danske Bank, og det ville have tjent hans sag, hvis han selv havde gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 dem, s\u00e5dan at l\u00e6serne havde mulighed for at tage stilling til hans kritik p\u00e5 det grundlag. De, der fremh\u00e6ver denne n\u00f8dvendige og vigtige pr\u00e6mis, har imidlertid ikke insisteret p\u00e5 samme fremgangsm\u00e5de over for Bill Browders og Berlingskes behandling af Danske Bank.<\/p>\n

Det ville kr\u00e6ve samme kildekritiske blik p\u00e5 dem og f\u00f8re til sp\u00f8rgsm\u00e5l som: Hvad er relationen mellem Browder og Berlingske, hvad er Browders motiver og baggrund, har han v\u00e6ret involveret i andre sager, og har Berlingske ladet sig bruge som Browders nyttige idiot? Hvorfor har Berlingske ikke skrevet en linje om Browder, der kunne bidrage til et mere nuanceret billede af hans motiver og baggrund. Berlingske har som de fleste medier foretrukket ukritisk at viderebringe Browders fremstilling af sig selv som en uselvisk menneskerettighedsfork\u00e6mper og hvidvaskj\u00e6ger p\u00e5 barrikaderne for en bedre verden. En fort\u00e6lling som mange politikere ogs\u00e5 har ladet sig besn\u00e6re af.<\/p>\n

I den forbindelse er det p\u00e5 sin plads at sp\u00f8rge: Hvordan kan det p\u00e5 den ene side v\u00e6re relevant at oplyse om professor Steen Thomsens forhold til Danske Bank og erhvervslivet i det hele taget, men irrelevant at unders\u00f8ge Browders motiver og hans rolle i Berlingskes d\u00e6kning af banken og hvidvasksagen?
\nDenne bog er det f\u00f8rste systematiske fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00e5 Browders historie efter i s\u00f8mmene. Uden overdrivelse kan man konstatere, at der er noget at komme efter.<\/p>\n

Er Berlingske Browders nyttige idioter?<\/strong><\/p>\n

Bogen kaster lys over sider af Browders virke, som er ukendte for danske mediebrugere, men som ikke desto mindre er tilg\u00e6ngelige for alle, der g\u00e5r til prim\u00e6rkilderne. Det g\u00e6lder Browders lyssky forretninger i Rusland, hans tvivlsomme forretningspartnere og dom for skattesvig, hans usandheder om skatter\u00e5dgiver og revisor Sergej Magnitskij, der d\u00f8de i et russisk f\u00e6ngsel i 2009, men som i strid med Browders p\u00e5stande ikke var hans advokat, ikke var whistleblower og ikke blev d\u00f8mt posthumt for skattesvig; om end en russisk domstol som led i behandlingen af en rehabiliteringssag fastslog, at Magnitskij havde beg\u00e5et skattesvig. Alene Browder blev d\u00f8mt i den sag. Hans p\u00e5stand om, at Magnitskij blev d\u00f8mt posthumt skulle bruges til at manipulere medierne, s\u00e5 de kunne fort\u00e6lle, at selv under diktator Josef Stalin, der havde millioner af uskyldige menneskers liv p\u00e5 samvittigheden, blev folk ikke d\u00f8mt posthumt. Men det sker under Vladimir Putin. Det er klassisk Browder og en del af hans i \u00f8vrigt helt legitime kampagne for ikke at blive udleveret til Rusland.<\/p>\n

Et af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som forfatterne rejser, men som Berlingske ikke har \u00f8nsket at svare p\u00e5, g\u00e6lder relationen mellem Browder og Berlingske. Det er vigtigt. Ikke mindst fordi Browder selv ved flere lejligheder har talt om sit \u201csamarbejde\u201d med Berlingske, senest i en tale i Europa-Parlamentet i januar 2019, men ogs\u00e5 fordi Browders brug af medierne til at fremme sit budskab er n\u00f8je gennemt\u00e6nkt og rejser principielle sp\u00f8rgsm\u00e5l om forholdet mellem medier og retsstat. Efter mere end ti \u00e5rs international kampagne har ingen af Browders mange politianmeldelser om hvidvask af kriminelle penge af russisk oprindelse f\u00f8rt til en eneste domf\u00e6ldelse, mens ganske mange mennesker, senest flere nordiske bankers ledelse er blevet f\u00e6ldet af den folkedomstol, som Browder med mediernes hj\u00e6lp har pr\u00e6senteret over.<\/p>\n

Som forfatterne konkluderer: If\u00f8lge folkestemningen havde Danske Bank med et gustent motiv og \u00e5bne \u00f8jne v\u00e6ret med til at hvidvaske 1.500 milliarder kroner og tjent kassen p\u00e5 sine kriminelle aktiviteter. Det var derfor ganske forst\u00e5eligt, at En-hedslistens tidligere finansordf\u00f8rer p\u00e5 Folkem\u00f8det i sommeren 2019 roste Berlingske for \u201cafd\u00e6kningen af hvidvask i Danske Bank,\u201d og derp\u00e5 tilf\u00f8jede: \u201cDet kan man jo ikke undg\u00e5 at rose jer for. Og n\u00e5r vi i de kommende \u00e5r f\u00e5r sat nogle bankdirekt\u00f8rer bag tremmer, s\u00e5 kan vi sende en venlig hilsen til Berlingske.\u201d<\/p>\n

Manglende dokumentation for hvidvask<\/strong><\/p>\n

Sagens finere nuancer, s\u00e5som at Berlingske ikke havde dokumenteret et eneste tilf\u00e6lde af hvidvask, men \u201cblot\u201d henledt offentlighedens opm\u00e6rksomhed p\u00e5 mist\u00e6nkelige bev\u00e6gelser af penge gennem den estiske filial og manglende overholdelse af procedurer for at forhindre potentiel hvidvask, og at der ikke var p\u00e5vist et eneste tilf\u00e6lde af kriminel aktivitet hos bankens ledelse, fortabte sig i sensationernes t\u00e5ger. Ikke mindst fordi Berlingske selv ofte undlod at tage n\u00f8dvendige forbehold i sine artikler og rask v\u00e6k fastslog, at man havde dokumenteret hvidvask. Det var ogs\u00e5 i Browders interesse, men bestemt ikke i Danmarks, uanset de fejl og mangler Danske Bank har p\u00e5 samvittigheden.<\/p>\n

Allerede i 2002, mens Browder stadig tjente store penge p\u00e5 tvivlsomme skemaer og transaktioner i den russiske jungle\u00f8konomi, fastslog han, at den mediedrevne folkedomstol var langt mere effektiv end retsstaten. I virkeligheden var udfaldet af en retssag \u2013 Browder havde allerede dengang if\u00f8lge ham selv v\u00e6ret involveret i 32 retssager \u2013 ikke s\u00e5 vigtigt, for Browders alliance med medierne bet\u00f8d, at han p\u00e5 forh\u00e5nd havde vundet slaget om den offentlige opinion. Han satte dagsordenen i medierne, n\u00e5r en sag blev bragt op, mens de f\u00e6rreste fastholdt opm\u00e6rksomheden, n\u00e5r der m\u00e5neder eller \u00e5r senere faldt en afg\u00f8relse ved domstolene, som pegede i en anden retning.<\/p>\n

Den fremgangsm\u00e5de er selvf\u00f8lgelig legitim og af og til p\u00e5 sin plads, ja ligefrem n\u00f8dvendig, fordi systemer og institutioner fejler, men det stiller krav til mediernes indsigt i de sager, de f\u00e5r serveret p\u00e5 et fad, og den indsigt og dybere forst\u00e5else lader ofte en del tiltage at \u00f8nske. Det inds\u00e5 Browder allerede dengang, og han forstod at udnytte det til gavn for sin sag. Han forklarede:<\/p>\n

\u201cMan m\u00e5 forst\u00e5, at pressen ikke kender historierne, at de ikke har evnen til at forst\u00e5 de komplicerede aktiviteter eller har r\u00e5d til at foretage researchen. Vi har investeret en masse penge. Vi er ber\u00f8rt. Vi kan afs\u00e6tte ressourcer til at g\u00f8re, hvad der kr\u00e6ves for virkelig at forst\u00e5, hvordan tingene h\u00e6nger sammen.\u201d
\nMed den forhistorie presser et sp\u00f8rgsm\u00e5l sig p\u00e5: Hvad indeb\u00e6rer Browders \u201csamarbejde\u201d med internationale medier og herhjemme navnlig med Berlingske, og hvad har Berlingske gjort for at sikre sig, at man ikke er endt som en brik i Browders spil? Det er et vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l, som offentligheden fortjener svar p\u00e5 i lyset af de konsekvenser, som Berlingskes d\u00e6kning af sagen har haft.<\/p>\n

Samarbejde eller hovedkilde<\/strong><\/p>\n

Lad mig give et konkret eksempel, som illustrerer, hvorfor den slags sp\u00f8rgsm\u00e5l er relevante for forst\u00e5else af relationen mellem Berlingske og Browder. Den 3. juli 2018 fortalte avisen i en kioskbasker af en historie, at man var kommet i besiddelse af kontoudtog fra yderligere 20 selskaber med konti i Danske Banks estiske filial i perioden fra 2007 til 2015, som afsl\u00f8rede mist\u00e6nkelige pengebev\u00e6gelser. If\u00f8lge Berlingske var 28 milliarder kroner blevet f\u00f8rt gennem disse konti. Berlingske undlod at fort\u00e6lle sine l\u00e6sere, at dokumenterne, som dannede grundlag for historien, stammede fra Browder, som tilmed optr\u00e5dte som kilde i historien. Den f\u00f8lgende dag, den 4. juli 2018, stillede avisen s\u00e5 sine spalter til r\u00e5dighed for \u201chvidvaskj\u00e6geren\u201d Browder, s\u00e5 han endnu engang kunne udbrede sin fordrejede fort\u00e6lling om sin revisor og skatter\u00e5dgiver Sergej Magnitskijs kranke sk\u00e6bne. Historien blev citeret vidt og bredt \u2013 ogs\u00e5 internationalt.<\/p>\n

L\u00e6serne fortjener at f\u00e5 en forklaring p\u00e5, hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r mellem et samarbejde med redaktionen og at bidrage som kilde til historier. Hvad er definitionen p\u00e5 de to ting, og hvorfor ser Berlingske og Browder forskelligt p\u00e5 hans medvirken? Hvis der er tale om et samarbejde, har Browder s\u00e5 en del af \u00e6ren for Berlingskes Cavling-pris? Har han bidraget med research, dokumenter og analyser, som har v\u00e6ret afg\u00f8rende for Berlingskes afsl\u00f8ringer?<\/p>\n

Usand Cavling-p\u00e5stand<\/strong><\/p>\n

Som n\u00e6vnt fik Berlingske i januar 2019 dansk journalistiks fornemste anerkendelse, Cavling-prisen, for sin d\u00e6kning af Danske Banks hvidvasksag. If\u00f8lge Cavling-komit\u00e9ens formand, Kaare S\u00f8rensen, havde Berlingske dokumenteret hvidvask for syv milliarder kroner i marts 2017, derp\u00e5 for yderligere 18 milliarder i september samme \u00e5r, mens man i sommeren 2018 med Browders direkte hj\u00e6lp n\u00e5ede op p\u00e5 hele 53 milliarder kroner. Samlet set, fastslog Cavling-komit\u00e9ens formand, var det bedste bud \u201cnoget i retning af 1.500 milliarder kroner, der potentielt er blevet hvidvasket gennem en lokalafdeling af Danske Bank i Estland.\u201d<\/p>\n

Det lyder jo ganske imponerende, hvis det alts\u00e5 var sandt. Cavling-formandens p\u00e5stand om de 1.500 milliarder kroner vidner om, at han simpelthen ikke har sat sig ind i sagerne (for nu at sige det p\u00e6nt), for p\u00e5standen indeb\u00e6rer, at hver eneste krone, der l\u00f8b gennem den udenlandske portef\u00f8lje i den estiske filial havde kriminel oprindelse, og det ville nok selv Enhedslistens finansordf\u00f8rer s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved.<\/p>\n

If\u00f8lge Andrej Movtjan, \u00f8konom ved den amerikanske t\u00e6nketank Carnegie, og Leonid Bershidskij, kommentator hos Bloomberg, begge med en fortid i den russiske banksektor, handler mange af de transaktioner, der er identificeret som mist\u00e6nkelige, i virkeligheden om at bringe lovligt tjente penge i sikkerhed, s\u00e5 korrupte myndigheder og kriminelle grupper i lande som Rusland, Aserbajdsjan, Moldova og Ukraine ikke har kunnet l\u00e6gge h\u00e5nd p\u00e5 dem. Det er ogs\u00e5 grunden til, at mange udn\u00e6vner servitricer eller g\u00e5rdm\u00e6nd til nominelle direkt\u00f8rer eller ejere af deres selskaber. Det er klassisk kapitalflugt, ikke hvidvask, men omfatter givetvis ogs\u00e5 skatteunddragelse af betydeligt omfang.<\/p>\n

Alt dette er ikke det samme som at sige, at hvidvask ikke har fundet sted. Det er sandsynligt, at ganske mange af de penge, der gik gennem Danske Banks estiske filial, stammede fra kriminalitet. Men bortset fra Browder har ingen ofre endnu sl\u00e5et alarm over, at penge er blevet vasket hvide ved hj\u00e6lp af Danske Bank. Til geng\u00e6ld gjorde den russiske centralbank g\u00e6ldende, at den russiske stat kunne blive snydt for told og skat. I land efter land, hvor Browder har indgivet politianmeldelse for hvidvask, bliver sager lukket, uden at der rejses anklager, endsige f\u00e6ldes domme. Forfatterne giver flere eksempler, mens der l\u00f8bende kommer nye til. Senest fra Finland.<\/p>\n

Henvisning til Bruun & Hjejle<\/strong><\/p>\n

Berlingske har i skrivende stund \u2013 midten af juni 2019 \u2013 endnu ikke dokumenteret et eneste tilf\u00e6lde af hvidvask. Den opfattelse deles tilsyneladende nu ogs\u00e5 af avisen, for da denne bogs forfattere bad Berlingske give et bud p\u00e5, hvor mange milliarder kroner, der er blevet hvidvasket ved hj\u00e6lp af Danske Banks estiske filial, valgte avisens erhvervsredakt\u00f8r Peter Benson at henvise til Bruun & Hjejles advokatunders\u00f8gelse af sagen, ikke til Berlingskes egen d\u00e6kning.<\/p>\n

\u201cDet bedste bud p\u00e5 det samlede omfang af mist\u00e6nkelige transaktioner gennem non-resident portef\u00f8ljen i Danske Banks estiske filial finder du i Bruun & Hjejles advokatunders\u00f8gelse af sagen,\u201d skrev erhvervsredakt\u00f8r Benson i en mail.<\/p>\n

M\u00e5ske Bruun & Hjejle skulle have haft Cavling-prisen i stedet for Berlingske?<\/p>\n

Da Danske Bank i sin tid hyrede Bruun & Hjejle til at gennemf\u00f8re unders\u00f8gelsen, blev beslutningen i \u00f8vrigt kritiseret med henvisning til, at advokatfirmaet havde udf\u00f8rt andre opgaver for Danske Bank, og derfor ikke kunne betragtes som uvildig. Nu fremh\u00e6ves unders\u00f8gelsen som den ultimative autoritet. Berlingskes erhvervsredakt\u00f8r abdicerer ogs\u00e5 fra avisens egne, gentagne p\u00e5stande om at have dokumenteret hvidvask. Nu siger han, at avisen alene har identificeret \u201cmist\u00e6nkelige pengestr\u00f8mme\u201d, \u201csom eksperter vurderede kunne v\u00e6re hvidvask.\u201d<\/p>\n

Hvis Kaare S\u00f8rensens ord om, at Berlingske fik Cavling-prisen for afsl\u00f8ring af hvidvask st\u00e5r til troende, s\u00e5 m\u00e5 man konkludere, at prisen strengt taget blev tildelt p\u00e5 et falsk grundlag, for Berlingske har ikke dokumenteret hvidvask. Det har Bruun & Hjejle i \u00f8vrigt heller ikke, og det skyldes, at hvidvask er sv\u00e6rt at bevise. Al Capone blev som bekendt aldrig d\u00f8mt for hvidvask, selv om han havde tjent gigantiske summer p\u00e5 spiritusforbuddet i 1930’ernes USA. Han blev i sidste ende knaldet for skattesvig.<\/p>\n

Hvorfor gentog Berlingske gang p\u00e5 gang, at man havde dokumenteret hvidvask, n\u00e5r det ikke var tilf\u00e6ldet? Er det den m\u00e5de, journalistik bedrives p\u00e5 nu om stunder? Er medierne ikke l\u00e6ngere optaget af nuancer, kontekst og proportioner, som kan bidrage til at s\u00e6tte en begivenhed ind i dens rette sammenh\u00e6ng? Er man i stedet bare drevet af et \u00f8nske om at f\u00e5 reaktioner p\u00e5 det, man laver? Det lykkes jo bedst, hvis man vinkler s\u00e5 skarpt som muligt \u2013 i dette tilf\u00e6lde har man som beskrevet ovenfor vinklet skarpere, end der var bel\u00e6g for \u2013 for s\u00e5 kan det v\u00e6re, at politikere f\u00f8ler sig kaldet til at reagere.<\/p>\n

PR-geniet Browder<\/strong><\/p>\n

Tr\u00e6kker jeg det for skarpt op?<\/p>\n

Muligvis, men det er alt sammen en del af historien om \u201ctroldmanden\u201d Bill Browder.
\nBrowder er et PR-geni, en medieskabt heltefigur, der mestrer kunsten at generere overskrifter og fremme sin version af sandheden. Godt hjulpet af pressen. Det er tankev\u00e6kkende at f\u00f8lge, hvordan han boltrer sig som en fisk i vandet hos medierne og blandt politikere, mens han bliver f\u00e5m\u00e6lt og demonstrerer en hukommelse, der er hullet som en si, n\u00e5r han under vidneansvar bliver afh\u00f8rt af advokater og dommere, der har sat sig ind i sagerne.<\/p>\n

Browder har gennem et \u00e5rti skubbet sin afd\u00f8de skatter\u00e5dgiver foran sig og har p\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5et hans navn, Magnitskij, p\u00e5 lovgivning i USA, der sanktionerer embedsm\u00e6nd og forretningsfolk, som har v\u00e6ret involveret i sagen mod Browder og hans skatter\u00e5dgiver i Rusland. Han f\u00f8rer en kampagne for at f\u00e5 vedtaget lignende lovgivning overalt i Vesten. Han er tilh\u00e6nger af en kompromisl\u00f8s og konfrontatorisk linje over for Moskva og er i den egenskab blevet en central figur i den nye kolde krig mellem Rusland og Vesten.<\/p>\n

Magnitskij-historien og Browders kultivering af medierne er ikke den eneste forklaring p\u00e5 hans gennemslagskraft. Han har p\u00e5 yderst kompetent vis udnyttet popul\u00e6re fjendebilleder i sin kommunikation med omverdenen: finanssektoren og Rusland. Han har udnyttet dem s\u00e5 effektivt, at stort set ingen har udfordret hans fort\u00e6lling. Fjendebillederne er ikke taget ud af den bl\u00e5 luft. De er opst\u00e5et som f\u00f8lge af konkrete begivenheder. Finanskrisen ramte mange almindelige mennesker h\u00e5rdt, mens ingen af de ansvarlige blev straffet for deres fejlgreb. Tv\u00e6rtimod fortsatte de med at h\u00e6ve t\u00e5rnh\u00f8je gager og bonusser. Det udl\u00f8ste berettiget vrede og forargelse. Det billede har ogs\u00e5 smittet af p\u00e5 Danske Banks omd\u00f8mme og har i den aktuelle sag efterladt indtrykket af en flok gr\u00e5dige og halvkriminelle topchefer, der var impliceret i hvidvask. Billedet har gjort offentligheden modtagelig for Browders budskab og sv\u00e6kket viljen til ogs\u00e5 at se med kritiske \u00f8jne p\u00e5 ham.<\/p>\n

Koldkrigsretorik<\/strong><\/p>\n

Det andet fjendebillede er Rusland, og is\u00e6r Vladimir Putin. Browder har siden udbruddet af den nye kolde krig markedsf\u00f8rt sig som Putins fjende No. 1, og det har automatisk givet ham en solid platform p\u00e5 det godes side. Ruslands anneksion af Krim i 2014, prorussiske opr\u00f8reres nedskydning af et malaysisk fly, krigen i det \u00f8stlige Ukraine og attentatfors\u00f8get i Storbritannien mod en tidligere GRU-officer og britisk spion og hans datter har alt sammen bidraget til opfattelsen af Rusland som en trussel mod Vesten. Browder har brugt fjendebilledet til at stemple alle med kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l som russiske agenter eller som Putins nyttige idioter.<\/p>\n

Browders selvbestaltede rolle som Vestens f\u00f8rende menneskerettighedsfork\u00e6mper kan imidlertid vise sig at ramme os som en boomerang og blive en gave til Putin og andre autorit\u00e6re ledere, n\u00e5r det viser sig, at hans historie hviler p\u00e5 et falskt grundlag.<\/p>\n

For hvor dybt stikker vores idealer, hvis en mand med en blakket fortid, sin formue i skattely og en kampagne for menneskerettigheder baseret p\u00e5 falske oplysninger kan skubbe dem foran sig for at fremme personlige interesser? Og gavner det opbakningen til vores idealer, n\u00e5r politikere uforbeholdent st\u00f8tter s\u00e5dan en kampagne, alene fordi den tjener geopolitiske interesser?<\/p>\n<\/div>\n

\"\"<\/p>\n

L\u00e6s anmeldelse<\/a><\/h3>\n
\n

Dette er forordet til bogen \u201cTroldmanden: Historien om Danske Bank, hvidvask og manden, der bedrog verden\u201d af Lars Abild og Birgitte Dyrekilde, der udkommer mandag 12. august. Bill Browder og Berlingske afviser kritikken i to indl\u00e6g, der kan findes p\u00e5 borsen.dk\/opinion samt i avisen torsdag 8. august og fredag 9. august.<\/strong><\/em><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tidligere bragt i B\u00f8rsen DEBAT – I 1972 hyrede Rolling Stone journalisten Timothy Crouse til at d\u00e6kke de amerikanske mediers d\u00e6kning af kampen om Det Hvide Hus mellem republikaneren Richard…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":92336,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"audio","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[103],"class_list":["post-92334","post","type-post","status-publish","format-audio","has-post-thumbnail","hentry","category-1","tag-103","post_format-post-format-audio"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/92334","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=92334"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/92334\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=\/"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=92334"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=92334"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/abild.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=92334"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}