\u00d8U: I planl\u00e6gger at hente hele 500 mio. kr. i besparelser og effektiviseringer, hvor der allerede skal v\u00e6re fuld besparelseseffekt i 2019. S\u00e5 det m\u00e5 I allerede have lagt inde i?<\/em><\/p>\n “Hvis man tr\u00e6der et skridt tilbage, er besparelserne betydeligt st\u00f8rre end man lige kan se. Vi ser p\u00e5 hele forretningen, og vi g\u00f8r det anderledes end tidligere gange med besparelsesprojekter. M\u00e5ske lyder 500 mio. kr. af meget, men husk det er ud af en samlet omkostningsbase p\u00e5 15 mia. dvs. vi skal spare lidt mere end tre procent.”<\/p>\n Falck er en l\u00f8ntung virksomhed, og derfor er det vel oplagt, at det kommer til at koste arbejdspladser?<\/em><\/p>\n “Vores udgangspunkt er f\u00f8rst og fremmest, at vi skal g\u00f8re tingene strukturelt anderledes og g\u00f8re tingene bedre. Eksempelvis har vi et utal af selvst\u00e6ndige finansfunktioner, som g\u00f8r tingene p\u00e5 hver deres m\u00e5de, og deres processer er forskellige og ofte med manuelle efterkontroller. Vi er allerede ved at tage et opg\u00f8r med denne forskellighed og lave \u00e9t samlet system for hele koncernen. Vi har 1.000 ansatte i koncernens finansfunktioner, svarende til mere end to procent af oms\u00e6tningen. I forhold til sammenlignelige koncerner burde det kunne g\u00f8res til det halve. S\u00e5 her vil der over tid v\u00e6re nogle konsekvenser for de ansatte.”<\/p>\n <\/p>\n Bliver det s\u00e5 hele vejen rundt, at medarbejderstaben rammes af s\u00e5danne tiltag?<\/em><\/p>\n “Nej, besk\u00e6ringer er ikke hovedsporet n\u00e5r vi taler om frontline personale, alts\u00e5 de medarbejdere der leverer vores ydelser til kunderne, eksempelvis Falckreddere. Men vi opn\u00e5r st\u00f8rre effektivitet ved, at vi underst\u00f8ttet forretningen med f\u00e6lles processor og it, og at vi arbejder med forretningsmodellen.”‘<\/p>\n CEO Falck, Jakob Riis<\/p>\n I udmelder, at \u00e5rseffekten p\u00e5 500 mio. kr. i effektiviseringer ved de igangv\u00e6rende tiltag har fuld run rate effekt i 2019. Det vil sige, at det hele skal v\u00e6re p\u00e5 plads senest 1. januar 2019. I m\u00e5 have meget travlt?<\/em><\/p>\n “Ja, vi er i fuld gang med disse tiltag. For det f\u00f8rste skal vi effektivisere virksomheden bredt, med bedre processer. For det andet skal vi have samordnet de alt for mange it-systemer, som ogs\u00e5 er en konsekvens af de op mod 250 selvst\u00e6ndige enheder. Her har vi alt for stor kompleksitet, som er b\u00e5de dyrt og ikke s\u00e6rligt godt. For det tredje skal vi kigge p\u00e5 aktiviteter, som i dag er tabsgivende, og som ikke kan g\u00f8res l\u00f8nsomme.”<\/p>\n I skriver, at I forventer Economic profit p\u00e5 mindst nul i 2019. Hvad betyder det?<\/em><\/p>\n “Det betyder, at vi forrenter ejernes samlede kapitalbinding med et afkast p\u00e5 mindst otte procent. Vi skal alts\u00e5 mindst tjene over 80 mio. kr. for hver \u00e9n mia. kr. i aktiver, for at skabe en positiv economic profit. (Se ogs\u00e5 fakta artikel herom, Red.). N\u00e5r vi kommer dertil, vil ejerne f\u00e5 samme afkast som hvis de havde investeret i en bred portef\u00f8lje af aktiver. S\u00e5 taber de ikke penge. Vi har ikke sat en m\u00e5ls\u00e6tning for 2018, fordi der er en masse omstilling, der koster penge.”<\/p>\n Hvordan ser I v\u00e6ksten i fremtidens Falck?<\/em><\/p>\n “Med de aktuelle tiltag skaber vi en samlet platform, som kan bruges til at vokse ud fra. Alts\u00e5 hvor vi har systemerne og processer, som nye forretninger kan integreres i. Vi g\u00f8r op med delstrukturer, som ikke fungerer godt. S\u00e5 vi skaber en base, hvor vi kan vokse uden \u00f8get kompleksitet. Den historiske faldende l\u00f8nsomhed skyldes netop den \u00e5r for \u00e5r \u00f8gede kompleksitet.”<\/p>\n I opg\u00f8relse af goodwill har I skruet voldsomt ned for v\u00e6kst-forventningerne i forhold til tidligere. Hvad er rationalet?<\/em><\/p>\n “Lige nu er der kun \u00e9n ting, der t\u00e6ller: Nemlig \u00f8get l\u00f8nsomhed. Toplinjen er fuldst\u00e6ndig ligegyldig. Det er et markant skifte, at vi melder det s\u00e5 klart ud. Nogle landechefer er allerede langt med denne proces, og vi begynder at se effekterne p\u00e5 \u00f8konomien. S\u00e5 det betyder ogs\u00e5, at vi stiller andre krav til l\u00f8nsomheden i nye kontrakter. Men vi vil da byde p\u00e5 nye kontrakter, hvis vi ser stordriftsfordele i forhold til vores nuv\u00e6rende forretning. S\u00e5 vi g\u00e5r ikke ind i nye geografiske omr\u00e5der, og vi vil n\u00e6ppe foretage egentlige opk\u00f8b af virksomheder.”<\/p>\n I har tre store ben, ambulance, assistance og healthcare. Hvor vil I l\u00e6gge den st\u00f8rste udviklingsindsats?<\/em><\/p>\n “Det vil vi g\u00f8re p\u00e5 alle tre ben. Men p\u00e5 forskellige m\u00e5der. P\u00e5 ambulancemarkedet er der masser af v\u00e6kstmuligheder i eksempelvis USA og Tyskland, hvor vi allerede er. Og hvis der er gode kontrakter at byde p\u00e5, s\u00e5 vil vi overveje det. Men det skal passe ind i vores organisation og systemer, s\u00e5 vi opn\u00e5r synergier.”<\/p>\n Har sagen omkring Bios og Region Syds valg om at k\u00f8re selv givet skrammer i samarbejdet med regionerne?<\/em><\/p>\n “Omkring vores samarbejde med de danske regioner skal vi til at t\u00e6nke i nye opgaver, hvor vi i h\u00f8jere grad leverer ydelser i tilknytning til selve ambulanceopgaven, eksempelvis pr\u00e6hospital behandling i hjemmet, s\u00e5 regionerne m\u00e5ske kan undg\u00e5 nogle sygehusindl\u00e6ggelser.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/trafikwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/Jakob-Riis-150x150.jpg\")
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/trafikwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/Stephanie-Loose-1-300x207.jpg\")
<\/a>